Verdensrummet

Katalog over projektbeskrivelse til indsamling af sponsormidler til udstillingen Verdensrummet på Statens Naturhistoriske Museum.

Udstillingen »Verdensrummet« tager udgangspunkt i museets samlinger af meteoritter og bliver en vandring fra solen forbi de forskellige planeter med kurs mod den yderste kant i vores solsystem. Udstillingen nøjes ikke med at fortælle, hvad vi ved, den vil også illustrere forskellige videnskabelige metoder og trækker både på viden fra museets forskere og genstande fra samlingerne.

Grafikhuset designede kataloget over den projektbeskrivelse, der bl.a. skabte grundlag for indsamling af sponsormidler til udstillingen »Verdensrummet«, der forventes at blive vist på det nye museum ved Botanisk Have.

Det nye museum forventes at åbne i 2016.